23948sdkhjf

Varmeværks-satellit giver varme til helt ny by

To 20-fods containere og en kaskade af varmepumper udgør en flytbar og midlertidig varmecentral i Vinge.

Vinge er en ny by ved Frederikssund, som stadig er ved at blive bygget op.

For et varmeværk er det en udfordring at tilslutte et større antal boliger inden for en kortere periode med den rigtige kapacitet og ledningsføring.

Derfor sendte Vestforbrænding en midlertidig varmeløsning i form af en varmepumpe i udbud.

Det blev energiselskabet OK, der skulle udvikle varmeløsningen, og man endte ud med en mobil varmepumpeenhed koblet på det lokale og meget lille fjernvarmenet, der indtil videre er i Vinge.

Løsningen skal give varme til en række boliger ind til man kender byggeriets etableringshorisont og kan udlægge fjernvarmerør i det rette omfang.

Udbygges over tid
Den mobile varmepumpeenhed, som er installeret ved Vinge, er dimensioneret til at opvarme op til 40 huse, hvor det samlede boligbyggeri er langt mere omfattende og udvikles over de kommende år.

- Ind til man kender det endelige omfang af nye bygninger, der skal opvarmes med fjernvarme, er denne løsning ideel. Det smarte ved løsningen er nemlig, at varmepumpen kan tilpasses det behov, kunden har her og nu, siger Klaus Kjær, markedschef i OK. 

Årsagen til at man etablerer en mobil varmepumpe er, at Vestforbrænding ikke kan nå til Vinge med sit fjernvarmenet – endnu.

- Vi ser Vinge som en trædesten til udbredelsen af vores fjernvarmenet, derfor er systemet også forberedt til at udvide til næste fase. Det modulopbygges og udvides – indtil det giver mere mening for os at koble området på vores fjernvarmenet, har udviklingschef i energi og distribution hos Vestforbrænding, Ole Holmboe tidligere fortalt til Energy Supply.

Fjernvarme-satellit
Hos OK kalder man løsningen for en satellit til fjernvarmeværket.

- Varmepumpen fungerer som et slags minifjernvarmeværk, som kan flyttes hen til det sted, hvor det skal bruges. Fra de to 20-fods containere, hvor den ene rummer kaskaden af varmepumper og den anden de tekniske installationer, trækkes fjernvarmerørene ind til de boliger, der skal opvarmes, forklarer Klaus Kjær fra OK.

Enheden ejes nu af Vestforbrænding med en garantiperiode på fem år. Derudover er der lavet en aftale med OK om fast årlig service på varmepumpen.

Har gjort det før
Det er ikke første gang, at OK leverer en mobil løsning til et energiselskab. OK har således lavet en lignende løsning for AffaldVarme Aarhus.

Her skulle man finde en midlertidig varmeløsning til byens nye letbaneværksted, hvortil fjernvarmenettet endnu ikke er udbygget.

I Aarhus dækker varmpumpen 85 procent af varmeforbruget i letbaneværkstedet.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109