23948sdkhjf

Wavepiston har skiftet fokus

Forankring og energikonvertering har ikke længere første prioritet.

I maj lagde Wavepiston endnu engang sit bølgeenergianlæg ud i bølgerne i testsitet DanWec ud for Hanstholm Havn.

Magasinet Offshore

Artiklen er en del magasinet Offshore, som netop er udgivet: Læs magasinet her.

Du kan også læse andre artikler fra magasinet:

Det gik upåklageligt og den mellemliggende periode fra maj til september er ligeledes forløbet uden nævneværdige problemer.

Tidligere på året blev den 120 meter lange streng lagt ud med bare ét energimodul på. Det er nu taget ind igen til analyse, og Michael Henriksen fra Wavepiston gør klar til at skalere op.

- Version 1 af vores energimodul har vi taget ind, og version 2, det vil sige en opgraderet udgave af version 1, er lagt ud. Testen af version 2 ser også ud til at forløbe fornuftigt, fortæller Michael Henriksen.

Det betyder, at når der opstår et vejrvindue her i oktober, så stævner Michael Henriksen med crew ud igen, denne gang med fire moduler i en version 3-udgave. Og de skal ligge der vinteren over.

Tester holdbarhed
Tidligere har der været fokus på energikonvertering og forankringen af anlægget. I denne omgang tests har Michel Henriksen og Wavepiston flyttet fokus.

- Da vi lagde ud i maj var det for at lave en stress-test – en holdbarhedstest af energimodulet. Og det vi fandt ud af var, at stormsikringsløsningen ikke var god nok. Det har vi så rettet lidt til i version 2 og lidt mere i version 3, fortæller Michael Henriksen og tilføjer:

- Strukturen og forankringen ser rigtig godt ud. Energikonverteringen skal nok komme. Det er mest et spørgsmål om, at jo større plader, vi sætter på, jo mere kan vi hive ud af systemet. Vi er ikke nervøse over, hvor meget energi vi kan tage ud, men stormsikringen, den skal altså holde.

Fire ens men alligevel forskellige
Når Wavepiston sætter sine fire version 3-moduler, så er de ikke helt ens.

- Der er små varianter på hver af dem, så vi kan teste de forskellige varianter primært på stormsikringnen. Og så skal vi bare sætte os tilbage og se, hvilket af modulerne, der klarer sig bedst, og så opdaterer vi dem alle til foråret, fortæller Michael Henriksen.

Der er dog ikke noget "bare" ved den test, de fire moduler nu skal igennem.

- Version 3 skal testes hen over vinteren. Det vil sige hen over efterårets og vinterens storme. De skal vise os, om anlægget kan klare det, fortæller Michael Henriksen.

Når de fire energimoduler har stået deres prøve, lægges der yderligere fire moduler på, for at få testet dem af, inden der skaleres op, og Wavepiston går fuldskala med en 150-200 meter lang streng og 20-25 energimoduler.

Netop den sidste del giver Michael Henriksen sig i kast med i efterået 2018.

- Det næste anlæg – det bliver fuldskala, fortæller han.

Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078