23948sdkhjf

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Hvem gik ud og hvem kom ind? Få overblikket her.

A2SEA A/S
Formand Thomas Dalsgaard, næstformand John Michael Hannibal, Thomas Paul Koopmann og Hardi Zajewski forlader alle bestyrelsen for A2SEA A/S, mens Alain Bernard, Bart Achiel A. de Poorter, Els Gustaaf Rosalia Verbraecken, Eric Jean M. Trancré, Luc Louis J. Vandenbulcke og Olivier Julien A. Maes indtræder (kilde: CVR).

A2SEA beskæftiger sig med installation af offshore-vindmøller.

APM Pipelines A/S
Ny administrerende direktør hos APM Pipelines A/S er Lorenza Porciello, der overtager efter Jakob Windelin (kilde: CVR).

A.P. Møller-Mærsk A/S er et danskejet konsortium med aktiviteter i 130 lande inden for blandt andet transport og udvinding af olie.

BP Danmark A/S
James Anthony Canter indtræder i bestyrelsen for BP Danmark A/S samt Nordic Lubricants A/S (kilde: CVR).

BP Danmark A/S er leverandør af energiprodukter.

Brunata A/S
Direktionen hos Brunata A/S, Brunata International A/S og Brunata International Holding A/S er blevet en mand færre, da Dennis Westerdahl Hollender er trådt ud (kilde: CVR).

Brunata er eksportør af fleksible løsninger til individuel fakturering af udgifter for varme- og vandforbrug.

Clever A/S
Morten Bryder Pedersen indtræder i bestyrelsen for Clever A/S i stedet for Søren Risager (kilde: CVR).

Clever er elbiloperatør og tilbyder ladeløsninger til private, kommuner og virksomheder.

Crecea A/S
Henrik Lyngbeck Hansen udtræder af bestyrelsen for Crecea A/S (kilde: CVR).

Crecea A/S er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og rådgiver både private og offentlige virksomheder om fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Egedal Spildevand A/S
Charlotte Haagendrup overtager posten som næstformand for bestyrelsen hos Egedal Spildevand A/S og Egedal Vandforsyning A/S på bekostning af Jens Jørgen Nygaard (kilde: CVR).

Egedal Spildevand A/S og Egedal Vandforsyning A/S er en del af Furesø Egedal Forsyning, der er en fusion mellem Furesø Driftsselskab og Egedal Forsyning & Service og ejes ligeligt at Furesø og Egedal Kommuner.

Ewii A/S
Nina Bruun er ny næstformand i bestyrelsen for Ewii A/S, mens Pernille Nielsen Johannesen er ny næstformand i bestyrelsen for Ewii Production A/S og Ewii Energi A/S. Tommy Lykkegaard er ny næstformand i bestyrelsen for Ewii Mobility A/S og Ewii Fuel Cells A/S, og slutteligt er Henrik Ejsing Andreasen ny næstformand for bestyrelsen i Ewii Telecare A/S (kilde: CVR).

Ewii er et af Danmarks største energiselskaber.

Maersk Energy Marketing A/S
Matthew Edmund Wilks forlader bestyrelsen hos Maersk Energy Marketing A/S, hvor han var næstformand, og overlader posten til Carsten Sonne-Schmidt. Derudover indtræder Christine Mary Healy i bestyrelsen (kilde: CVR).

A.P. Møller-Mærsk A/S er et danskejet konsortium med aktiviteter i 130 lande inden for blandt andet transport og udvinding af olie.

Momentum Gruppen A/S
Steen Blaafalk er ny bestyrelsesformand i Momentum Gruppen A/S, hvor den afgående formand, Annemette Heller, fortsætter som medlem af bestyrelsen (kilde: CVR).

Momentum Gruppen A/S er udbyder og administrator af sol- og vindmølleprojekter.

Nordkystens Naturenergi ApS
Søren Peter Christensen er ikke længere at finde i direktionen for Nordkystens Naturenergi ApS (kilde: CVR).

Nordkystens Naturenergi ApS er leverandør af varmepumper.

Rambøll Danmark A/S
Per Christensen forlader direktionen hos Rambøll Danmark A/S (kilde: CVR).

Rambøll leverer rådgivning og løsninger indenfor infrastruktur, telekommunikation, miljørigtig projektering, fjernvarme samt vandforsyning.

Scanenergi A/S
Jørn Zielke overtager Jørgen Udbys bestyrelsespost i Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S, Scanenergi Holding A/S og Scanenergi Solutions A/S (kilde: CVR).

Scanenergi A/S beskæftiger sig med energioptimering hos såvel private som erhvervskunder.

Skive Vand A/S
Jens Jørgen Iversen og Per Lajgaard indtræder i bestyrelsen for Skive Vand, hvoraf sidstnævnte er valgt af medarbejderne. Han erstatter Peder Mortensen, mens også Lars Yde forlader bestyrelsen (kilde: CVR).

Skive Vand A/S varetager vandforsyning og spildevandsrensning i Skive Kommune.

Trefor Varme A/S
Hos bestyrelsen i Trefor Varme A/S er Nina Bruun ny næstformand (kilde: CVR).

Trefor leverer energirådgivning, sælger el og naturgas, sælger og monterer solceller, jordvarmeanlæg og varmepumper, løser installationsopgaver og leverer el, fjernvarme, fibernet og drikkevand til Trekantområdet og Fyn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094