Tilladelsen til den omstridte russiske gasledning Nord Stream 2 bliver nu et spørgsmål for regeringens topministre, skriver Politiken lørdag.

Hidtil har tilladelser til sådanne projekter formelt været et administrativt spørgsmål, som blev håndteret af Energistyrelsen. Men regeringen har nu sendt et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt at afvise rørledninger som Nord Stream på dansk søterritorium, hvis de strider mod Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

Konkret lægger regeringen op til at ændre kontinentalsokkelloven, så udenlandske ansøgninger om rørledninger først skal vurderes af Udenrigsministeriet, skriver Politiken.

Indstillingen fra ministeriet skal ifølge regeringen basere sig på "et frit, politisk skøn", hvor de danske diplomater kan inddrage alt fra hensyn til statens sikkerhed til "europæiske og alliancemæssige hensyn" og "generelle strategiske betragtninger".

- Det er vurderingen, at afgørelser af ansøgninger om nedlæggelse af rørledningsanlæg på søterritoriet er af en sådan karakter, at de mest hensigtsmæssigt træffes på ministerniveau, lyder det i regeringens bemærkninger til lovforslaget, skriver Politiken.

Håbet for Nord Stream-konsortiet, som er ejet af det russiske selskab Gasprom, er, at udbygningen allerede kan gå i gang til næste år, og at gassen kan flyde i de nye rør fra 2020.

Gasledningen er særdeles omdiskuteret, da kritikere mener, at gasleverancerne kan blive brugt som politisk instrument af den russiske præsident, Vladimir Putin.