Nyhedsmagasinet Ingeniøren skriver, at Rambøll ifølge en ny rapport konkluderer, at fjernvarmekunder og ejere af nye huse vil spilde én milliard kroner om året på den konto.
Den individuelle opvarmning med varmepumper, solfangere og deslige vil i nogle tilfælde være for omkostningstungt og mindre effektivt. Det gør det til en dårlig forretning for den enkelte husejer.
Fjernvarmekunder kommer også til at bøde, da de får færre med til at betale den fælles regning.
Ingeniøren skriver endvidere, at direktør Finn Lauritzen i Erhvervs - og Byggestyrelsen er enig i, at bygningsreglementet står i vejen for, at fjernvarme anvendes der, hvor det er bedst for miljø og pengepung.