23948sdkhjf

Københavns bioaffald køres til Jylland

Biogasanlæg var lige på trapperne - To ud af tre projektdeltagere trak sig.

Når københavnerne til efteråret begynder at sortere deres affald, kommer det ikke dem selv til gode. Bioaffaldet fra de 300.000 husstande køres nemlig til Sønderjylland og Vestjylland, da der endnu ikke er etableret et lokalt biogasanlæg i København.

Det skriver Ingeniøren.

Et forslag om etableringen af et biogasanlæg var ellers på vej til at blive godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 19. juni, men to af parterne bag projektet har trukket sig.

- Vi har valgt at sætte projektet på pause, da det er uklart for os, hvor mange der ønsker at være med. Vi har valgt at følge trop med Vestforbrænding, da vi kunne se, at de også valgte at sætte projektet i bero, siger John Buur Christiansen, der er administrerende direktør i spildevandsselskabet Biofos.

Ud over Biofos og Vestforbrænding er Amager Ressourcecenter også med i projektet.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren, at finde den reelle årsag til, at de to parter har valgt at springe fra.

Københavns Kommune fortsætter dog arbejdet med at etablere et anlæg tæt på København og er i den forbindelse i kontakt med de fælleskommunale selskaber og andre kommuner.

Kommunen har indtil videre indgået en kontrakt med Vestforbrænding, om at københavnernes bioaffald vil blive leveret som pulp til biogasanlæggene Hashøj Biogas på Vestsjælland og Linko Gas i Sønderjylland.

Kontrakten løber til slutningen af 2018, med mulighed for forlængelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078