23948sdkhjf

Kommune giver friplads til elbilerne

Byrådets flertal lader elbilejere slippe gratis i den billigste p-zone.

Ejere af elbiler og andre biler, der ikke udleder CO2, kan i nær fremtid parkere gratis i den ydre del af Aalborgs parkeringszone, den såkaldte grønne zone.

Det vedtog byrådet mandag på foranledning af Det Radikale Venstres Daniel Nyboe Andersen, der begrundede sit forslag med et ønske om at give elbilerne et efter hans opfattelse tiltrængt skub.

- Salget af elbiler er stort set gået i stå, primært på grund af afgifterne (registreringsafgift, red.), men her har vi lokalt en mulighed for at lette økonomien ved at eje en elbil og derved give en håndsrækning til dem, der tænker på miljøet, lød det fra Daniel Nyboe Andersen, der samtidig udtrykte ønske om, at gratis parkering for elbiler på sigt udvides til også at omfatte den indre by, kaldet rød zone.

Den gratis parkering til elbil-folket, der gælder for en prøveperiode frem til udgangen af 2018, blev udover forslagsstillerens parti stemt igennem af V, S, SF og EL, mens K, LA, DF samt løsgængeren Kirsten Algren afviste forslaget med det fælles argument, at det ikke er rimeligt at behandle folk forskelligt alt efter, om de kører i bil drevet af elektricitet eller brændstof såsom diesel eller benzin

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094