23948sdkhjf

Varmepumpeanlæg i Tønder forsinket

Forsinkede delleverancer og bemandings-udfordringer hos varmepumpeleverandør udskyder opstart.

Tønder Fjernvarmeselskab opfører i samarbejde med Sapa Extrusion en energicentral, der skal levere proceskøling til Sapa og varme til fjernvarmenettet. 

Anlægget skulle allerede have været i drift, men problemer med del-leverancer og bemandingsudfordringer har forhalet processen.

- Ja, vi er forsinkede på Tønder-projektet, fortæller direktør, Jørn Windahl hos Solid Energy, der skal levere de to naturgasfyrede varmepumper til Tønder Fjernvarmeselskab.

 Samtidig med det skal selskabet færdiggøre en opgave hos Ringkøbing Fjernvarme, og det har altså givet en del udfordringer.

- Vi er forsinkede, da vi kom senere i gang med montage end beregnet. Vi ramte så sommerferien og samtidig opstart af anlæg i Ringkøbing. Bemandingsmæssige udfordringer og problemer med delleverancer har således gjort, at vi har udskudt opstart til uge 34, fortæller Jørn Windahl og uddyber:

- Der har været problemer med delleverancer. Vores høje kvalitetskrav har givet udfordringer ved leverance af blandt andet tryktankene.

Midlertidig køling

Energianlægget er blevet til i samabrejde mellem Sapa og Tønder Fjernvarmeselsakb og skal på sigt sikre proceskøling til Sapa  Extrusion og varme til fjernvarmenettet. Men selvom anlægget nu forsinkes kommer det ikke til at gå ud over Sapa.

- SAPA bliver ikke berørt af forsinkelsen, da Solid Energy og Tønder Fjernvarme har i samarbejde har opstillet midlertidig køling til deres proces. Denne køling anvendes indtil anlægget er i fuld drift, fortæller Jørn Windahl.

Den årlige varmeproduktion fra anlægget er beregnet til 36.000 MWh ved et naturgasforbrug på ca. 16.500 MWh svarende til 1,5 mio.Nm3, hvilket svarer til 30 procent af Tønder Fjernvarmselskabs årsproduktion.

Tønder Fjernvarmeselskab har investeret 43 millioner kroner i projektet, mens Sapas andel bliver et mindre millionbeløb.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094