23948sdkhjf

Fyret projektleder glad for flertal mod brintrapport

44 spørgsmål på over 20 sider til KL-rapport angående brint-bussagen i Slagelse Kommune.

Den fyrede projektleder for Slagelse Kommunes kuldsejlede brintsatsning, Iben Brinkland, hilser med glæde, at et politisk fletal ikke synes tilfreds med rapporten fra Kommunernes Landsforening om brintsagen "Jive".

Det skriver Sjællandske. 

I rapporten frifindes borgmester Stén Knuth (V), udvalgsformand Villum Christensen (LA) tildeles en mindre næse for at have blandet sig for meget og forvaltningen med daværende kommunaldirektør Jane Wiis i spidsen kritiseres for ikke til fulde at have levet op til god forvaltningsskik.

- Jeg er da glad for, at et politisk flertal i byrådet ikke er tilfreds med rapporten, for den er da mildest talt mangelfuld, siger den jurist-uddannede Iben Brinkland til Sjællandske. 

Hun bekræfter, at hun fortsat er jobsøgende.

Løsgænger Tonny Borg-strøm, John Dyrby Paulsen (S), Villum Christensen (LA) og SF’s Helle Blak har samlet sendt over 20 sider med 44 spørgsmål ind til KL. 

De repræsenterer 15 ud af byrådets 31 medlemmer. Regner man løsgænger Jens Jørgensen med, så er der et flertal i byrådet, der ikke er tilfreds med rapporten. Bortset fra SF går de øvrige partier klart efter at få omgjort borgmester Stén Knuths frifindelse, mens Villum Christensen også har stillet spørgsmål, der skal søge at frigøre ham for den næse, som rapporten udstyrede ham med.

Sjællandske erfarer, at brintbusserne er endt i en kommune i Jylland. Ironisk nok er kommunens forbogstav H - det samme som står for brint i det periodiske system. 

Tv-seerne kan til efteråret se frem til en dokumentar-udsendelse, hvor også brintsagen indgår.

Om JIVE i Slagelse

I september 2016 fik Slagelse Kommunes projekt om brintbusser en bevilling fra EU på 17,3 millioner kroner til 10 nye brint-bussser.

Deltagelsen i det europæiske brintbus-projekt var dog afhængig af, at der kunne findes 47 mio. kr. som supplement til de 17,3 mio. kr. 

Det lykkedes ikke for Slagelse Kommune og brintbus-projekt blev i foråret overdraget til en jysk kommune. 

Kilde: /Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078