Foto: DI Energi

Hvis du stiller dig op i en forsamling og roser EU’s kvotesystem for CO2, er der stor risiko for, at folk vil kigge mærkeligt på dig. Det svarer nogenlunde til at rose sommerens vejr.

Der er opstået en fælles forståelse af, at kvotesystemet er skidt. Det er da også korrekt, at kvoteprisen gennem flere år har været så lav, at den ikke har givet de europæiske virksomheder tilstrækkeligt incitament til at erstatte fossile brændsler med grøn energi og energieffektive løsninger.

Men der er ikke noget i vejen med selve kvotesystemet. Det er et markedsbaseret system, som er den bedst mulige ramme om den fælles klimaregulering i Europa. Der er dog ingen tvivl om, at der er brug for et hovedeftersyn af systemet.

EU ETS, som kvotesystemet også kaldes, sætter et faldende udledningsloft for omtrent halvdelen af CO2-udledningen i Europa. Energisektoren og en lang række industrisektorer er omfattet af reguleringen. Princippet bag reguleringen er simpelt. CO2-udledningen sættes på kvoter, kvoterne gøres salgbare, og antallet af kvoter sænkes løbende svarende til de politisk fastsatte klimamål.

Herved opnås en ens pris på CO2 på tværs af sektorer og lande og en markedsbaseret tilgang, der sikrer, at reduktionerne sker der, hvor det er bedst og billigst. Kvoteprisen sikrer, at de teknologier og den produktion, der er mest klimavenlig, får en konkurrencefordel i forhold til mere CO2-belastende teknologier og produktion.

Det lyder enkelt men er ikke desto mindre både kompliceret og politisk følsomt. Sagen er nemlig den, at kvoteprisen er påvirket af mange forskellige faktorer. Det kan for eksempel være de økonomiske konjunkturer. Da den økonomiske krise ramte EU, faldt både energiforbrug og produktion. Og dermed også kvoteprisen.

Det er for så vidt også meningen, at kvoteprisen skal falde i sådan en situation. Men den voldsomme økonomiske krise for få år siden var ganske enkelt ikke forudset. Derfor kom der et kvoteoverskud, som har ført til en lavere kvotepris end oprindeligt forventet. Dertil kommer, at kvotesystemet også bliver påvirket af reguleringen for energieffektivisering og vedvarende energi. Det har været med til at lægge et nedadgående pres på kvoteprisen.

Problemet er bestemt til at få øje på. Derfor har kvotesystemet også været genstand for voldsom debat de seneste mange år. I DI mener vi, at kvotesystemet er for godt og vigtigt til at smide på porten. I stedet skal det repareres. Og det bakker EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Rådet heldigvis op om. Forslagene til en fælles beslutning om at indrette kvotesystemet for perioden 2021-2030 vil styrke ETS. Forslagene vil, hvis de bliver vedtaget, sikre en mere robust og stabil kvotepris.

Det er særdeles velkomment, at EU-institutionerne - støttet af bl.a. den danske regering - arbejder for at knæsætte denne fælles regulering som et centralt instrument. Det handler ikke kun om klima. Det handler om, hvordan vi opbygger en godt energisystem i Danmark og Europa i fremtiden.

Her peger pilen kun én vej! Den grønne omstilling skal speedes endnu mere op og gøres mere markedsbaseret. Det kan vi tillade os, fordi teknologier som eksempelvis vind og sol med rekordfart bliver konkurrencedygtige. Det skal vi, fordi fremtidens grønne omstilling vil gå på tværs af grænserne i Europa.

Fordi vi vil og skal mere, har vi brug for regulering, der sikrer et velfungerende europæiske indre energimarked. Det er et marked, hvor nationale indsatser er sammenlignelige og effektive, og hvor markedsprisen på strøm er robust nok til at understøtte nye nødvendige investeringer. Det vil et robust kvotesystem og en løbende harmonisering af den øvrige energipolitik bidrage til. Derfor er kvotesystemet så vigtigt for Danmark.

Vi kan kun opfordre de europæiske ledere til at få vedtaget en ambitiøs reform af kvotesystemet så hurtigst muligt. Det vil være et godt investeringssignal for erhvervslivet og et vigtigt politisk signal til det internationale klimasamfund.

Artiklen er en del af temaet Klumme.