23948sdkhjf

Vand-, affald- og luftprojekter kan få tilskud

Har din virksomhed en god idé til et miljøteknologisk projekt, er der nu igen mulighed for at søge om tilskud inden for vand, affald og luft.
Miljøminister Karen Ellemann (V) har skudt en ny ansøgningsrunde i gang.

Der er 9 millioner kroner i puljen, og pengene går til projekter inden for områderne vand, affald og luft. Det kan for eksempel være ny vandbesparende teknologi eller ny sorteringsteknologi til træaffald.

Opfindsomhed og gode idéer
- Regeringen vægter samarbejdet med erhvervslivet om miljøteknologi særdeles højt. Vi har brug for masser af opfindsomhed og gode idéer hos danske virksomheder, hvis vi skal tackle nogle af de miljømæssige udfordringer, vi står overfor i fremtiden i forhold til blandt andet håndtering af affald, monsterregn og ønsket om renere luft i byerne, siger Karen Ellemann.

Tilskudsordningen er en del af sidste års brede politiske forlig om miljøteknologi. I alt er der afsat 90 millioner kroner i år og til næste år til udvikling, test og demonstration af grøn teknologi.

Potentialet er størst
- Vi bruger støttekronerne dér, hvor potentialet er størst. Danske virksomheder er allerede i front inden for områderne luft, vand og affald. Det er en position, der kun kan sikres ved hele tiden at udvikle teknologier, der kan tilfredsstille fremtidens behov, siger miljøministeren.

De nærmere krav til ansøgningen og projekternes indhold findes på: www.ecoinnovation.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096