23948sdkhjf

Energinet.dk udskifter elektrodekabler

Nye elektrodekabler skal gøre driften af elforbindelserne mellem Jylland og Sverige mere sikker.
I løbet af 2011 vil Energinet.dk udskifte elektrodekablerne på de to jævnstrøms-forbindelser mellem Jylland og Sverige, Konti-Skan 1 og 2. Elektrodekablerne transporterer den ubalance i returstrømmen, der er på jævnstrømsforbindelser i normal drift, skriver Energinet.dk.

De eksisterende elektrodekabler har flere gange været ramt af fejl. Det hænger bl.a. sammen med, at lynnedslag i de luftledninger, som ligger tæt på kablerne, har forplantet sig til elektrodekablerne og beskadiget dem. For at beskytte de nye elektrodekabler mod lynskader, ændres linjeføringen til de nye kabler. Kablerne graves ned i hver sin rende, og de lægges med en afstand på fire meter.

- Vi har valgt at udskifte de gamle elektrodekabler med nogle, der er et nummer større. De eksisterende er 300 mm², mens de nye bliver 500 mm², fortæller projektleder Morten Ahrenkiel Vilhelmsen, Energinet.dk. – Med de større elektrodekabler kan vi komme op på en større overførsel, hvis et af returkablerne falder ud.

De to elektrodekabler går fra omformerstationen i Vester Hassing ved Aalborg til kysten ved Sørå, og de er på hver 32,5 kilometer.

Udskiftningen er budgetteret til 24 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156