I stedet bliver det amerikanske General Cable, der skal levere til parken. Det oplyser Børsen.
Projektet Baltic II er efterfølgeren til det forsinkede havmølleprojekt Baltic I, som NKT leverede kabler til, og det er nu forsinkelsen, der angiveligt koster NKT den nye ordre. Det vurderer analytiker Patrik Setterberg fra Nordea.
- Da NKT underskrev Baltic I-kontrakten, var det med en klar forventning om at blive udvalgt til at levere til Baltic II også, men med meddelelsen fra General Cable har kunden leveret et klart signal om, at man ikke er tilfreds med NKT’s eksekvering af Baltic I, skriver Patrik Setterberg i et notat til Børsen.
General Cable kunne i går oplyse, at man havde vundet kontrakten til en værdi af 195 mio. euro. En kontrakt, der blandt andet indebærer levering og installering af 120 km søkabel.