2

Billeder

Det er her at saltvandscellerne kan lagre energi i flere dage, hvilket betyder at kølesystemerne i Bergen Lufthavn i den tid kan køre uden mekanisk køling. Foto: Cowi

I Bergen Lufthavn i Norge lagrer man energi i saltvandceller, hvilket betyder at lufthavnens kølesystemer kan køre i flere dage uden strøm.

- Den nye lagringsmetode kan imødekomme behovet for energieffektivitet og forandre køleindustrien, mener civilingeniør Rune Teigland, hos Cowi.

2,5 MW hentes i saltceller
Anlægget i Bergen kan køre to timer på fuld kapacitet bare ved hjælp af energien, som er lagret i saltvandscellerne.

Fuld kapacitet er der  dog sjældent brug for i Bergen – typisk blot et par timer midt på dagen i sommermånederne.

- Den åbenbare fordel er, at køleanlægget ikke behøver at være så stort, at det kan håndtere det maksimale kølebehov. Det giver nogle klare fordele både i forhold til pris, energiforbrug og vedligehold,  forklarer civilingeniør Rune Teigland, der har udviklet anlægget.

Bergen Lufthavn havde som udgangspunkt brug for et køleanlæg med en max. effekt på fem megawatt. Det installerede køleanlæg kører imidlertid med en max. effekt på kun 2,5 megawatt, mens de sidste 2,5 megawatt bliver hentet ind fra energilagringstanke med plastikceller fyldt med saltvand.

Teknologi kendt fra vinmarker
Teknologien, man har anvendt i Bergen er ikke en ny og ukendt teknologi. Europæiske vinbønder har anvendt den i århundreder.

Men hvordan virker det så?

Energien bliver lagret med en effekt på 11.000 kilowatt-timer på 44.000 små plastceller fyldt med en modificeret saltvandsblanding. Cellerne er 50x25x3 centimeter store og er stablet ovenpå hinanden i fire vandfyldte tanke, 13 meter lange med en diameter på tre meter. Når vand med en temperatur under frysepunktet bliver sendt gennem tankene og videre til saltblandingen, vil blandingen fryse, og energi bliver lagret i cellerne. Bliver vandet sendt af sted med en temperatur over frysepunktet, vil blandingen til gengæld smelte og generere kulde.

Processen - et stofs overgang mellem fast og flydende tilstand - kaldes faseforandring og det er den vinbønderne gør brug af, når de placerer et vandkar mellem vinrankerne, ved udsigten til frost. Når vandet begynder at fryse, afgiver det varme til omgivelserne, hvilket redder druerne.

Kan bruges i varmere dele af verden
Til trods for at teknologien er velkendt, er det dog usædvanligt at bruge den i et moderne køleanlæg som i Bergen Lufthavn. I lufthavnen er fryse/smeltepunktet sat til 13 grader, fordi det passer til anlægsdesignet, men ifølge Rune Teigland er der i princippet ingen grænser for, hvor punktet ligger.

Fleksibiliteten gør også metoden anvendelig i varmere dele af verden.

- Metoden kan give store besparelser på energi og løbende udgifter, og vi ser et stort potentiale for bl.a. bygninger, datacentre og produktionshaller, som har behov for at holde både temperatur og CO₂ udledning nede. Metoden kan forandre hele køleindustrien, siger Rune Teigland.