23948sdkhjf

Afgift på affaldsforbrænding konkurrenceforvridende for danske værker

De danske afgifter på affaldsområdet er konkurrenceforvridende og til ulempe for de danske værker, viser ny rapport. Aktører ønsker nu afgiften fjernet.
Efter 12. december 2010 kan forbrændingsegnet erhvervsaffald eksporteres til forbrænding på udenlandske affaldsforbrændingsanlæg. Når strømmen af erhvervsaffald sættes fri er det helt afgørende, at der er lige vilkår, på tværs af grænserne.

Konkurrenceforvridende ulempe for danske værker
EA Energianalyse A/S har udarbejdet en analyse af de danske forbrændingsanlægs konkurrencesituation. Hovedkonklusionerne i rapporten viser, at de danske afgifter på affaldsområdet er konkurrenceforvridende til ulempe for de danske værker.

- De danske anlæg vil med andre ord være væsentligt bagud i et europæisk marked med fri bevægelighed af erhvervsaffald til forbrænding. Det vil højest sandsynligt medføre, at meget betydelige mængder forbrændingsegnet affald vil forsvinde ud af Danmark. Vi står således overfor en grænsehandelsproblemstilling, hvor brændsel, der hovedsagelig er CO2 neutralt, vil forsvinde fra Danmark alene pga. det høje afgiftstryk, skriver Renosam på sin hjemmeside.

Ophævelse af afgifter
RenoSam, KL og Dansk Fjernvarme har derfor i en fælleshenvendelse af 23.09.10 til Miljø- og Planlægningsudvalget, Skatteudvalget og det Energipolitiske udvalg argumenteret for ophævelse af alle afgifter på forbrænding af affald.

Det sker med afsæt i EA Energi-analysen af afgiftsforholdene i vore nabolande og i den konsekvensvurdering af adgangen til efter den 12.december 2010 frit at kunne eksportere forbrændingsegnet erhvervsaffald.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109