I et interview med Bloomberg News lægger topchef Anders Ledrup nu endeligt låg på drømmene om en børsnotering for Dong Energy. Det skriver Business.
- Vi arbejder overhovedet ikke på det nu, siger han.
Planerne om en børsnotering var ellers klar. Staten skulle sælge 22 % af sine aktier, mens otte af de regionale energiselskaber stod klar til at sælge en samlet aktiepost på seks procent.
Børsnoteringen og salget af aktier ville ifølge analytikere indbringe op mod 70 mia. kr.
Noteringen blev dog i første omgang sat på hold i januar 2008 på grund af finanskrisen, men i det seneste halve år har der været pustet liv i planerne igen.
Må starte forfraAnders Eldrup fortæller til Bloomberg News, at vil man forsøge sig med en børsnotering på et senere tidspunkt, så vil det kræve mindst et års forberedelser, selvom man allerede nu har lavet en stor del af arbejdet.
- Vi gjorde arbejdet sidst, og det ville vi kunne drage fordel af, hvis vi skulle beslutte at starte op igen, men meget af det ville vi være nødt til at lave fra scratch fordi omstændighederne har ændret sig så markant, siger han.