23948sdkhjf

Tysk gas uden risiko

Sikkerhedsstyrelsen afviser, at der er behov for justering af gasapparater i Sønderjylland i forbindelse med import af tysk naturgas fra efteråret 2010.
Men på længere sigt kan importen af gas via Tyskland give udfordringer, fastslår SIK også. Det skriver Tekniq.

Sikkerhedstyrelsen afviser nødvendighed af omregulering
At import af naturgas fra Tyskland skulle skabe sikkerhedsmæssige problemer i eksisterende apparater, afviser Sikkerhedsstyrelsen overfor Tekniq. Det betyder, at det ikke vil være nødvendigt at omindregulere de danske gaskedler.

- Den tyske gas har normalt en kvalitet, der ligger inden for gasreglementets krav og giver således ikke anledning til at ændre på gasanlæggene ude hos forbrugerne. På lidt længere sigt kan den tyske gas dog komme til at variere væsentligt ud over grænserne i gasreglementet, siger Carsten Sørig, vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.

Carsten Sørig reagerer på en tidligere artikel om, at det tyske gas med et lavere Wobbetal kan udgøre en CO-risiko i forbindelse med forbrændingen.

Naturgas fra Tyskland en potentiel udfordring
Selvom Carsten Sørrig ikke vurderer, at den tyske naturgas udgør en sikkerhedsrisiko, så medgiver han, at importen af naturgas fra Tyskland i løbet af et par år vil udgøre en udfordring.

Energinet.dk har bedt Sikkerhedsstyrelsen tage stilling til muligheden for at udvide grænserne i gasreglementet, så der i fremtiden kan importeres naturgas med mere svingende kvaliteter.

– De foreløbige analyser viser, at det ikke vil være et sikkerhedsmæssigt problem at bruge den tyske gas, selv om den kan komme en smule under den gældende grænseværdi, men vi vil formentlig i fremtiden komme til at se yderligere variation i gaskvaliteten, og derfor skal der gennemføres flere undersøgelser, siger Carsten Sørig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172