23948sdkhjf

Ny kapital skal sikre SCF Technologies’ aktiviteter

SCF Technologies A/S søger at rejse kapital ved en fortegningsemission for at kunne fortsætte sine aktiviteter og gennemføre sine planer. Samtidig foretages en tilpasning af direktionen.
Som offentliggjort den 19. august 2010 i selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010, skal SCF have tilført kapital senest i løbet af oktober måned 2010 for at kunne fortsætte sine aktiviteter og gennemføre sine planer.

Bestyrelsen har derfor indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at opnå bemyndigelse til at gennemføre en kapitalforhøjelse med fortegningsret for de nuværende aktionærer.

Emission skal rejse millioner
Under forudsætning af, at den foreslåede bemyndigelse vedtages på generalforsamlingen, forventer bestyrelsen at træffe beslutning om at foretage et udbud af nye aktier med fortegningsret for de eksisterende aktionærer til en kurs, der ligger under den nuværende markedskurs.

Udbuddet forventes struktureret således, at SCF herigennem søger at rejse et nettoprovenu på op til ca. 50 mio. kr. Det forventes at være en forudsætning for udbuddets gennemførelse, at der opnås et minimumsprovenu i niveauet ca. 15 mio. kr. Det er en forudsætning for selskabets videre aktiviteter, at dette minimumsprovenu opnås, eller at der inden udgangen af oktober 2010 indgås andre aftaler, der kan sikre selskabets videreførelse.

Minimumprovenuet forventes at udgøre den nødvendige kapital til at sikre finansieringen af selskabets aktiviteter i en 12 måneders periode og vurderes at give ledelsen i SCF tid til at etablere de nødvendige strategiske, industrielle partnerskaber, som selskabet arbejder på indgåelsen af, og som vil være nødvendige for at selskabet kan forfølge sin forretningsmodel.

I dette scenarie forventer SCF at udskyde projektet til opførelse af demonstrationsanlægget, indtil den nødvendige finansiering er tilvejebragt af selskabet eller sikret gennem deltagende partnere.

SCF forventer at offentliggøre prospekt i løbet af den uge, der starter den 20. september 2010, således at udbuddet kan afsluttes medio oktober.

Direktionsændring
På baggrund af SCFs nuværende og forventede aktivitetsniveau og karakteren og omfanget af ledelsesopgaverne samt under hensyntagen til selskabets økonomiske situation har bestyrelsen og selskabets CFO Erik Winther aftalt, at han udtræder af direktionen efter gennemførelsen af den påtænkte fortegningsemission, hvorefter CFO'en vil varetage opgaver for SCF efter nærmere aftale med bestyrelsen.

Direktionen vil efter gennemførelsen af udbuddet således alene bestå af selskabets administrerende direktør.

SCFs aktiviteter
SCF har siden 2007 gennemført tests på selskabets pilotanlæg i Herlev med henblik på konvertering af organisk affald og biomasse til bio-olie. Herigennem er denne proces blevet udviklet og driftsstabiliteten dokumenteret, og det energimæssige og kommercielle potentiale af forskellige typer affald og biomasse analyseret. Samtidig har selskabet foretaget beregninger af effektivitet og økonomi af forskellige typer CatLiq®-anlæg for at underbygge det markedsmæssige potentiale for teknologien.

Siden den ordinære generalforsamling i april 2010, har SCF i juni 2010 opnået betinget tilsagn om tilskud på op til DKK 40 mio. fra EUDP til opførelse af et Catliq®-demonstrationsanlæg, hvilket SCF anser som en blåstempling af CatLiq®-teknologien og en vigtig milepæl i processen hen mod kommercialisering af selskabets CatLiq®-teknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078