NKT Cables vinder søkabelprojekt
Den danske kabelproducent skal levere kabler til en walisisk vindmøllepark.
vindmøllepark "Gwynt y Môr".
I alt skal NKT Cables producere 85 km 132 kV undersøiske højspændingskabler samt tilbehør til transmissionssystemet. Kontraktens værdi er på omkring 260 mio. kr.
Produceres i Tyskland
Kablerne skal produceres på den nybyggede kabelfabrik i Tyskland og produktionen begynder i slutningen af 2011 til levering i midten af 2012.
Gwynt y Môr vindmøllepark, som med en kapacitet på 576 MW bliver en af verdens største, ventes færdig i 2014.
Energien fra i alt 160 vindmøller vil blive ført 13 km ind til kysten og forbundet med elnettet på land ved St. Asaph.