23948sdkhjf

Siemens tester elmotorvej i Kina

Inden teknologien skal sende solarstrøm fra Afrika til Europa, tester Siemens den samt nyudviklede transformatorer og isolationssystemer med en 1.500 km lang elmotorvej i Kina.
Rygraden i Desertec-projektet, der skal sende solarstrøm fra Afrika til Europa, bliver HVDC-kabler med en spænding på 800 kV.

Forud for premieren tester Siemens nu teknologien med en elmotorvej mellem provinserne Yunnan og Guangdong i Kina – en strækning på 1500 km. Det oplyser Ingeniøren.

Transformator sikrer minimale tab
Transmissionen mellem provinserne sker ifølge Siemens med minimale tab.

Årsagen er, at Siemens, for at opnå den store spænding på 800 kV, har udviklet en transformator på størrelse med et parcelhus og stærke isolationssystemer, der kan holde til spændingen. Alene på det kinesiske test-projekt har Siemens installeret ti af de nye transformatorer, hvilket har givet gode resultater.

- Reduktionen af transmissionstab er særlig vigtig i forbindelse med det projekterede Desertec Industrial Initiative, som vi er en del af. Her er det essentielt i forhold til prisen, at vi effektivt kan transportere strøm over store afstande. I den forbindelse fungerer projektet i Kina som et blueprint, siger Dietrich Biester, afdelingsleder i Siemens High Voltage, til ing.dk.

Det har vist sig, at stigningen i spænding fra det hidtidige maksimum på 500 kV til 800 kV har sænket transmissionstabene fra 3-4 procent til aktuelt 2 procent pr. 1.000 km. Dertil kommer maksimalt 1,5 procent tab i konverterstationerne på sende- og modtagesiderne, skriver Ing.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109