23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Cowi vinder opgave på ny jysk gasledning

En 100 km lang gasledning i Sønderjylland skal sikre fremtidens gasleverancer til de danske forbrugere via import fra Tyskland. Cowi er rådgiver på det store projekt.

I takt med den hastigt faldende produktion af naturgas i den danske del af Nordsøen øges behovet for import af naturgas fra Tyskland. For at sikre størst mulig fleksibilitet i det danske gasledningsnet, har Energinet.dk, der er ansvarlig for distributionen af el og naturgas i Danmark, besluttet at investere kraftigt i ny infrastruktur, skriver Cowi på sin hjemmeside.

Blandt de større initiativer er opførelsen af en 100 km lang gasledning fra den tyske grænse ved Frøslev til Egtved i Jylland.

Mange fagdiscipliner i spil

Cowi bliver rådgiver på projektet og bidrager med en lang række ydelser rækkende fra design over arealforvaltning til projekt- og byggeledelse. Mange fagområder bliver involveret og rådgiverne vil kombinere kompetencer indenfor olie/gas- og fjernvarmesektorerne. Også Cowis kompetencer inden for GIS, ejendomsret, arealforvaltning og geoteknik kommer i spil på projektet.

Planlægningen af gasledningen ventes at gå i gang i september 2010, og hovedgasledningen skal være færdig ved udgangen af 2012.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135