23948sdkhjf

Kloakkerne er kommunernes ansvar

Miljøminister Karen Ellemann (V) og klima- og energiminister Lykke Friis (V) vil have afklaret, hvorfor der stadig er kommuner, der ikke er i gang med at tilpasse sig klimaforandringer.
De to ministre har derfor i fællesskab inviteret Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforenings Teknik- og Miljøudvalg, til et møde med ét punkt på dagsordnen: Hvad afholder nogle kommuner fra at tage fat på klimatilpasningen?

- I foråret lavede vi, sammen med kommunerne, en undersøgelse af om der er barrierer i lovgivningen, der forhindrer, at kommunerne kan håndtere klimatilpasningen. Konklusionen var klar; det er der ikke. Men vi vil være helt sikre på, at hver en sten er vendt, så nu har kommunerne endnu en mulighed for at fortælle, hvad de mener, der skal til, for at de sidste kommuner kommer i gang med klimatilpasningen, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Kommuner er forpligtede
- Der må ikke herske tvivl om, at det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at kloakkerne er tidssvarende og i ordentlig stand, ligesom de er forpligtede til at lave planer for håndtering af spildevand og regnvand. Og de behøver ikke engang at tage pengene op af kommunekassen, idet det er brugerne, der skal finansiere udbygningen af kloaknettet gennem deres betaling for spildevandsafledning, siger miljøminister Karen Ellemann.

Når opgaven med at lave planer for spildevand- og regnvand entydigt ligger hos kommunerne skyldes det, at det er lokalt, at man kender jordbundsforhold, vandløb samt kloakkernes tilstand og dimensionering.

42 pct. har en klimatilpasningsstrategi
Regeringen undersøgte i maj 2010, hvor mange kommuner, der er i gang med klimatilpasning. 73 kommuner valgte at deltage i undersøgelsen. Heraf svarede langt størstedelen (4 ud af 5), at klimatilpasning allerede indgår i kommuneplanerne og 42 pct. har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at håndtere klimaforandringerne.

De kommuner, som er i gang, har især fokus på at beskytte sig mod øgede mængder vand i form af mere nedbør og stigninger i grundvandsniveau og havspejl. 73% af kommunerne har kortlagt arealer, der er sårbare over for oversvømmelser fra regnvand, grundvand eller kloak, og 67% af kystkommunerne har kortlagt arealer, der er sårbare overfor oversvømmelser fra havet. Kommunerne ser klart vand som den største klimaudfordring, og der er få tiltag på andre områder.

Klimatilpasning er en fælles opgave
De to ministre understreger, at klimatilpasning er en fælles opgave:

- Fra regeringens side skal vi hele tiden sikre, at de nødvendige værktøjer og den nyeste viden på området er til stede. Men det er kommunerne, der selv skal prioritere og sikre, at de nødvendige investeringer foretages rettidigt. Det er der mange kommuner der gør, men vi ser desværre også, at nogle kommuner ikke tager opgaven alvorligt, siger miljøminister Karen Ellemann.

- De seneste dages store regnskyl er blot et varsel om, hvad vi kommer til at opleve fremover. Vi må forvente mere ekstremt vejr, dvs. både flere tørre perioder og perioder med mere voldsom regn. Det skal vi, som et af verdens mest moderne og udviklede lande, kunne håndtere. Og det kan vi også, hvis vi handler rettidigt og alle tager ansvar for deres del af opgaven, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Miljøminister Karen Ellemann har senest foreslået, at miljø- og klimahensyn skal indgå i lokalplanerne samt at betalingen for spildevand skrues sammen på en måde, der gør det økonomisk attraktivt for boligejere at undgå regnvand i kloakkerne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079