23948sdkhjf

Kara/Noveren udvider forbrændingsanlæg for 1,3 mia.

Rådgivningsvirksomheden Bascon skal rådgive det sjællandske affaldsselskab Kara/Noveren om opførelse af en ny forbrændingslinje, der bliver et arkitektonisk mesterværk.
Kara/Noveren er ejet af ni sjællandske kommuner og tager imod affald fra knap 400.000 borgere og 20.500 virksomheder. Det nye forbrændingsanlæg bliver en udvidelse af selskabets eksisterede anlæg i Roskilde og kommer til at koste i alt 1,3 milliarder kroner.

- Vi skal stå for projekteringsledelse og ingeniørrådgivning i forbindelse med byggeriet, og det er en både kompleks og stor opgave, vi skal løse sammen med Kara/Noveren, siger projektleder Niels Winther Hansen fra Bascons kontor i Århus.

Markant byggeri i Roskilde
Det nye forbrændingsanlæg skal stå færdig i 2013 og får en facade designet af den anerkendte hollandske arkitekt Erick van Egeraat.

Med en skorsten på 100 meter og nyskabende arkitektur bliver anlægget et markant byggeri i Roskilde. Ifølge arkitekten kan facaden med sin høje skorsten og bløde kanter minde om en sælhund.

Det var blandt andet Bascons omfattende erfaringer i indland og udland med ledelse og pro-jektering af forbrændingsanlæg og energianlæg, der var udslagsgivende for valget af Bascon. Foruden Bascon har Kara/Noveren underskrevet kontrakt med Rambøll, der bliver ansvarlig for rådgivningen om forbrændingsanlæggets maskinelle del.

Arkitektur forenes med teknik
- Vi står over for en utrolig spændende opgave. Vi skal sikre, at de fagligheder, der skal til for at få et så kompliceret byggeri op at stå, spiller optimalt sammen. Samtidig skal vi være garanter for, at den flotte arkitektur forenes med den komplicerede teknik, der skal være i noget så jordnært som et forbrændingsanlæg, siger Niels Winther Hansen.

Kara/Noverens forbrændingsanlæg producerer på nuværende tidspunkt el til 19.000 husstande og varme til16.000 husholdninger. Når den nye tilbygning står færdig, kan forbrændingsanlægget forsyne mere end 60.000 husstande med CO2-neutral el og fjernvarme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094