23948sdkhjf

Travl sommer hos Averhoff Energi Anlæg

Hos Averhoff Energi Anlæg har man langt fra ligget på den lade side i løbet af sommeren. Adskillige ordrer er i løbet af juli-måned indløbet i det midtjyske.
Averhoff Energi Anlæg (AEA) kunne i starten af juli skyde en god sommer i gang med en ordre på en 12 MW elkedel til Ringkøbing Fjernvarmeværk. Ordren blev blot én i rækken af mange opgaver, der landede i Nygade i Ikast i løbet af juli.

E.On bestiller LT-vekslere og varmtvandskedelanlæg
E.On Danmark A/S har erlagt en ordre på 4 stk. LT-vekslere til tre af sine kraftvarmeværker på Sjælland. To af LT-vekslerne skal installeres på kraftvarmeværket i Skævinge, en på værket i Gørløse og en i Allerød.

AEA leverer og installerer de 4 nye LT-vekslere i september måned, så alle tre anlæg er klar til drift primo oktober 2010.

Foruden vekslerne skal der også indbygges en sommer-/vinterkobling i Gørløse og Rønneholtparken.

Derudover skal AEA udskifte et ældre kedelanlæg med et komplet nyt 1,6 MW varmtvandskedelanlæg for E.On ved boligselskabet Elkærparken i Tune nær Greve.

Denne leverance består i hovedtræk af en 1,6 MW gasfyret varmtvandskedel, en modulerende gasbrænder, en economiser, der sikrer en højere totalvirkningsgrad på anlægget, samt en skorsten. Derudover skal der også leveres og installeres nye gas-, el-, vand- og røggassystemer.

Kedlen og de øvrige komponenter forventes leveret i Tune ultimo august 2010, hvorefter installationen påbegyndes. Idriftsættelse forventes at ske medio september 2010.

6 MW elkedel til Nykøbing Mors
AEA skal levere og montere en 6 MW 10,5 kV elkedel med tilhørende komponenter og installationer til Nykøbing Mors Fjernvarmeværk til supplering af værkets nuværende varmeproduktionsanlæg.

Elkedlen bliver leveret medio november 2010 og ventes allerede at være klar til idriftsættelse medio december 2010.

Udskiftning af gasbrænder
Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarme har valgt AEA til at demontere en eksisterende gasbrænder samt levere og montere en ny. Samtidig skal der foretages ændringer af kedelstyringsprincippet i SRO-anlægget.

I forbindelse med udskiftningen af gasbrænderen varetager AEA ligeledes myndigheds-behandlingen, således at udskiftningen bliver anmeldt til naturgasselskabet og efterfølgende godkendt.

Arbejdet ved Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarme påbegyndes primo oktober 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094