23948sdkhjf

Greenpeace: Danmark skal på fossil nedtrapning

Hvis Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændsler, så skal ombygningen af energisystemet starte nu, lyder det fra organisationen Greenpeace, der allerde nu giver sit indspark til Klimakommissionen.
Klimakommissionen skal den 28. september komme med sit bud på vejen til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler. Nu får kommissionen en hånd med på vejen fra organisationen Greenpeace.

Baseret på teknisk analyse
Indsparket fra Greenpeace kommer i form af en teknisk analyse af Danmarks energisystem, som konsulentvirksomheden ECO Consult har lavet for Greenpeace Norden (1), og som beskriver, hvordan en omstilling af energisystemet kan gøres ved hjælp af kraftige investeringer i energieffektivisering og indfasning af vedvarende energi.

Rapportens indhold i korte træk
Rapporten ”Ombygningen af energisystemet” viser, at Danmark allerede i 2020 kan skære hele 46 pct. af CO2-udslippet i energisektoren.

Et tal, der kan nå op på 73 pct. i 2030 i forhold til 1990. Andelen af vedvarende energi bliver på 34 pct. i 2020 og 52 pct. i 2030.

Fra Greenpeace til Klimakommissionen....
Da brugen af fossile brændsler i energi-scenariet reduceres med godt 40 % i 2020 og 67 % i 2030, er Danmark mere end halvvejs henimod det fossil-fri energisystem baseret på 100 % vedvarende energi, som regeringen har en vision om men ingen konkrete planer for, hvordan man skal opfylde, skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Greenpeace-rapporten dokumenterer, at det er både teknisk muligt og samfundsøkonomisk fordelagtigt at opfylde de ambitiøse klimamål, som vi på linje med andre industrialiserede lande har bundet os til. Samtidig kan Danmarks forbrug af kul og olie halveres i løbet af 10 år. Det, der mangler, er politisk vilje og handlekraft. Regeringen har ikke gnisten af en handlingsplan for, hvordan Danmark skal indfri sine klimamål i tiden efter 2012 og har i de sidste to et halvt år pantsat al handlekraft hos Klimakommissionen, siger Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejder i Greenpeace Norden.

Foruden at være et indspark til Klimakommissionen er Greenpeaces analyse også et indspark til oppositionens videre arbejde med deres energi-vision.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094