23948sdkhjf

Cowi indgår aftale med kinesisk vind-firma

Borgmester og rådmand fra Århus underskrev lørdag en samarbejdsaftale med den kinesiske by Harbin. Samtidig indgik Cowi en aftale med et kinesisk vind-firma.
I lørdags underskrev borgmester for Århus Nicolai Wammen og rådmand Laura Hay to samarbejdsaftaler inden for miljøteknologi med Århus’ kinesiske venskabsby Harbin.

Det skete efter et delegationsbesøg i Harbin og et erhvervsseminar med deltagelse af 17 danske og 37 kinesiske virksomheder inden for cleantech-området.

Blandt de deltagende virksomheder var Cowi og Grundfos.

Tre dansk-kinesiske samarbejdsaftaler i hus
Udover aftalen mellem Århus-by og Harbin blev der også indgået virksomhedsaftaler danskerne og kineserne i mellem.

Rådgivningsvirksomheden Cowi – med jysk hovedsæde i Århus underskrev en aftale med virksomheden Harbin Hafei Industry Wind Power Company om opgradering og certificering af teknologi, finjustering af vindmølle-placeringer og fælles afgivelse af tilbud på det internationale marked.

Samtidig underskrev Cowi en aftale om byggeri og anlæg.

Endelig underskrev Grundfos en udviklingsaftale med universitetet i Harbin.

Laura Hay: Glædeligt, at Harbin søger dansk ekspertise
- Væksten i Kina er stor og kineserne er meget interesseret i fjernvarme, energieffektivisering af bygninger, spildevandsrensning og vindmøller. Det er derfor glædeligt, at bystyret i Harbin netop søger dansk ekspertise indenfor disse områder, siger Rådmand Laura Hay.

Eksportrådet i Kina om aftalerne
- Århus kommunes samarbejde med Harbin er ubetinget et af de mest dynamiske og kommercielt mest ambitiøse, som nogen dansk kommune har i Kina. Århus mener det seriøst og er villig til at sætte handling bag intentionerne. Den slags bemærker kineserne med det samme. Samtidig har Århus som verdens vindenergihovedstad fantastiske muligheder for at tiltrække kinesiske investeringer i de kommende år, hvis man går målrettet efter det, siger leder af Danmarks Eksportråd i Kina, Alexander Schultz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094