Skørping Varmeværk må, her efter halvandet år med det nye flisfyrede varmeværk, se sig nødsaget til at udskifte samtlige 480 røgrør i kedelanlægget, skriver Nordjyske.dk.
Årsagen til, at røgrørene allerede viser sig utætte, er endnu ukendt, men eksperter er i gang med at undersøge sagen nærmere, for også på den måde at få placeret et økonomisk ansvar.
Udskiftningen, der foretages af Euro Therm, vil koste det lille varmeværk omkring en million kroner.