23948sdkhjf

Minister vil sænke afgiften på el til opvarmning

Skatteminister Troels Lund Poulsen vil sænke afgiften på el til opvarmning. En ny redegørelse konkluderer nemlig, at afgiften er alt for høj.
En ny redegørelse fra Skatteministeriet konkluderer, at afgiften på elvarme er alt for høj sammenlignet med afgiften på olie og naturgas. Det oplyser dagbladet Børsen.

At afgiften på elvarme er så høj, modarbejder regeringens investeringer i vindmøller samt målet om at nedbringe CO2-udslippet, derfor vil skatteminister Troels Lund Poulsen nu sænke afgiften på el til opvarmning, herunder varmepumper.

- Afgiften på elvarme er alt for høj i forhold til afgifterne på varme fra fossile brændsler, og det bremser forbruget af billig el fra vindmøller. Jeg vil tage drøftelser med partierne efter sommerferien, siger Troels Lund Poulsen til dagbladet Børsen.

Energiselskaberne roser ministerens forslag
Hos energiselskaberne bliver beslutningen om at se på afgiften for opvarmning med el mødt med stor anerkendelse.

- Det haster med at få gjort noget ved afgifterne, for de er til ugunst for varmepumper og elbiler. For oven i elafgiften kommer PSO-afgiften, som finansierer vindmøllerne. Men det betyder, at kun elforbrugerne betaler for vores mål for vedvarende, mens brugere af benzinbiler og oliefyr ikke bidrager til energimålet, siger afdelingschef i Dansk Energi, Jens Madsen.

Også hos DI hilser man en lavere afgift velkommen og pointerer, at ændringer i afgifterne vil bidrage til et langt smartere energisystem.

Skatteministeriet har netop afleveret redegørelsen om mulighederne for at ændre afgifterne, og de virkninger ændringen i afgiften vil afstedkomme.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078