23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas henter 250 MW-ordre

Ordren er modtaget fra Renewable Energy Systems Americas Inc. til en vindmøllepark i Colorado.

Ordren er på 139 V90-1.8 MW-møller til Cedar Point Wind-projektet, som primært skal placeres i provinserne Lincoln og Elbert i Colorado, USA.

Opførelsen af projektet er gået i gang, og projektet forventes i kommerciel drift i 2011. Når projektet står færdigt, vil det være det næststørste vindprojekt i Colorado.

Store produktionsfaciliteter i Colorado

- Cedar Point Wind vil gavne Colorado på to fronter - ved at levere ren energi til private hjem i Colorado under en 20-årig elkøbsaftale med Public Service Company of Colorado (PSCo) og ved at skabe op til 200 nye jobs inden for bygge- og anlægssektoren, og med flere jobs i vente, når etableringen af anlægget er afsluttet, siger Martha Wyrsch, President for Vestas Americas.

Vestas har inden for de seneste år åbnet tre produktionsfaciliteter i Colorado, der skal levere vindmøller til de nordamerikanske kunder: en vingefabrik i Windsor, en nacelle-fabrik i Brighton og en tårnfabrik - verdens største - i Pueblo. Vestas' anden vingefabrik er planlagt til at åbne i Brighton i 2011.

RES Americas, som er beliggende i Broomfield, Colorado, er et fuldt integreret vedvarende energiselskab, der udvikler, opfører, ejer og driver projekter over hele Nord- og Sydamerika. RES Americas har eller har under opførelse mere end 4.500 MW, hvilket udgør ca. 10 % af den installerede vindkapacitet i USA. Desuden har RES Americas mere end 12.500 MW under udvikling.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|