23948sdkhjf

ChoosEV og Høje-Taastrup indgår aftale om 10 elbiler

Høje-Taastrup Kommune har netop indgået en aftale med elbilsfirmaet ChoosEV om at gennemføre det 2-årige projekt Test-En-Elbil.
Høje-Taastrup Kommune vil lade ChoosEV stille ti elbiler gratis til rådighed for familier i kommunen tre måneder ad gangen over en periode på to år. Projektet skal give kommunen og dens borgere værdifuld erfaring med og viden om hverdagen med en elbil.

- Mange er enige om, at elbiler er en del af løsningen på klimaudfordringen. Vi har sat os ambitiøse klimamål, som kræver at vi handler nu. Derfor vil vi også på transportområdet gøre noget aktivt for, at fremtiden hurtigere bliver til virkelighed. Vi er helt overbeviste om, at med den rette opbakning fra erhvervslivet vil dette projekt blive en succes og give masser af viden om elbiler og ikke mindst et stort antal elbil-ambassadører i Høje-Taastrup kommune, siger borgmester Michael Ziegler.

Lokale virksomheder tilbydes mulighed for at bidrage til finansieringen af projektet for på den måde at sætte en streg under deres klima-engagement, sikre sig værdifuld viden om elbiler og få del i den synlighed, ti elbiler vil skabe i lokalområdet.

Del af klimaprojekt
Test-En-Elbil initiativet forventes igangsat til efteråret 2010 og indgår som et af mange initiativer i ECO-Life, et af de største klimaprojekter i Danmark. ECO-Life understøtter en bæredygtig byudvikling i Hedehusene og Fløng – et område der i dag har ca. 12.000 indbyggere. Her skal der blandt andet arbejdes med opbygning af vedvarende energianlæg, lavtemperatur fjernvarme-systemer, super-lavenergiboliger, LED-gadebelysning, løsninger til intelligent opladning af elbiler og energirenovering af en række private og offentlige bygninger.

Test-En-Elbil skal finansieres af landsdækkende og lokale sponsorer, og Høje-Taastrup Kommune skal således ikke yde finansielt tilskud til projektet.



Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08