23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tjæreborg Industri og Averhoff Energi Anlæg bygger elkedelanlæg

Averhoff Energi Anlæg skal levere en 10 MW 10,5 kV elkedel til Aulum Fjernvarme. Kedlen skal skabe driftsøkonomiske og miljømæssige fordele.

Tjæreborg Industri udfører rørføring og styring med mere til elkedelanlægget.

Anlægget bliver installeret i løbet af sommeren på værket på Kulvej i Aulum, og det vil være klar til drift primo oktober 2010.

Varme fra el

Elkedlen fra Averhoff Energi Anlæg giver Aulum Fjernvarme mulighed for at producere varme på el. Det vil typisk være i de perioder, hvor elprisen er lav eller måske ligefrem negativ, og dermed billigere end nuværende energikilder.

Derudover har værket også mulighed for at opnå indtægter fra rådighedsbetaling, aktiveringsbetaling og primærregulering.

Reduktion i udledningen af NOx-, SO2- og CO2

Foruden de driftsøkonomiske fordele opnår Aulum Fjernvarme også en miljøgevinst.

Varmen fra elkedlen vil erstatte varme, som ellers skulle være produceret på værkets spids- og reservelastkedler, og værket kan derved reducere udledningen af NOx-, SO2- og CO2-emissioner. Dertil kommer, at den billige el primært vil være grøn el, som bliver produceret af vindmøller.

Averhoff Energi Anlæg er underleverandør til Tjæreborg Industri, der har indgået kontrakten med Aulum Fjernvarme.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.074