Beslutningen om at dublere den eksisterende gasledning følger op på klima- og energiministerens godkendelse 29. januar 2010, hvor Energinet.dk fik tilladelse til at etablere en ny kompressorstation, som åbner for import af naturgas fra Tyskland.
Energinet.dk blev dengang orienteret om, at regeringen var positivt indstillet over for ønsket om at dublere ledningen fra den tyske grænse til Egtved, men at endelig stillingtagen til dubleringen skulle afvente nærmere analyser.
Klima- og Energiministeriet nedsatte derfor en arbejdsgruppe, som har haft til opgave at analysere betydningen af dubleringen for Nordsøproducenterne, og hvordan de danske anlæg i Nordsøen og søledninger fremadrettet udnyttes bedst muligt sammen med gasinfrastrukturen på land.
Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde med en anbefaling af, at ledningen mellem Ellund og Egtved dubleres.
Indstillingen er bl.a. begrundet i, at dubleringen øger forsyningssikkerheden for det danske og svenske gasmarked, og samtidig er den billigste løsning.
EU-støtte på 600 mio. kr.Den samlede anlægsinvestering for kompressorstation og ledningsdublering er på ca. 1,5 mia. kr.
Energinet.dk har fået tilsagn fra EU-Kommissionen om støtte på 600 mio. kr. EU-støtten er en del af EU`s økonomiske genopretningsplan.