23948sdkhjf

Nyt forsyningsselskab i Helsingør samler trådene

El, varme, vand, spildevand og affald samles i nyt selskab. Helsingør Kommune etablerer Forsyning Helsingør.
Helsingør Kommune har samlet el, varme, vand, spildevand og affald i det nye selskab Forsyning Helsingør A/S, skriver Ritzau.

- Det bliver en fordel for borgerne og virksomhederne, at Forsyning Helsingør kan sætte 100 procent fokus på skabe et veldrevent selskab, der leverer gode - og billige - løsninger til kunderne, siger Per Christensen, der er formand for bestyrelsen i selskabet og medlem af byrådet i Helsingør Kommune.

- For Helsingør er det vigtigt at få et stærkt lokalt selskab, der kan bidrage til en sund udvikling af kommunen. God forsyning er nemlig med til at skabe rammerne for en moderne og velfungerende kommune, siger Per Christensen.

Én indgang, én hjemmeside & én regning
- Normalt tænker kunderne ikke så meget på vores ydelser. Heldigvis, kan man sige, for det er jo udtryk for, at tingene fungerer godt. Det er derfor heller ikke vores mål, at folk i det daglige går rundt og tænker på forsyning, men hvis de af den ene eller anden grund har for brug os, så skal vi være klar med en høj kundeservice, siger Jacob Brønnum, der er administrerende direktør i Forsyning Helsingør A/S.

For at gøre det let for kunderne vil der kun være én indgang, én hjemmeside, ét telefonummer og på sigt også kun én regning.

- Vi skal skabe en effektiv drift med gode priser, men samtidig skal vi også sikre, at miljøet beskyttes. Vi skal særligt være på forkant i forhold til klimaudfordringerne f.eks. gennem vores arbejde med energirådgivning. Blandt andet skal CO2 -udledningerne ved produktionen af energi reduceres, energien i affaldet skal udnyttes bedst muligt, og vi skal sikre, at der også kan leveres godt drikkevand og håndteres affald, når klimaet forandrer sig, siger Jacob Brønnum.

Driften skilles ud
Forsyning Helsingør er etableret som selvstændigt selskab, fordi Folketinget i 2009 vedtog en vandsektorlov, der betyder, at vand og spildevand skal skilles ud fra de kommunale myndigheds-opgaver.

Byrådet i Helsingør har i den forbindelse besluttet, at el, varme og affald også skal drives i det nye selskab. Det giver nemlig god mening at have alle fem områder under ét tag. Der er penge at spare ved at drive de fem områder samlet, og der er faglig viden og inspiration at hente på tværs af de fem områder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125