Næstved-virksomheden Howden, der producerer ventilatorer hovedsageligt til kraftværker, kan se tilbage på et 2009 med fyringer og overskud og frem mod et 2010-resultat, der allerede nu viser gode takter, skriver Sjællandske Medier.
2009 afsluttede med million-overskudEt overskud på 64 mio. kr. blev det til i 2009, og direktør Allan Kristensen tør godt allerede nu love, at 2010 ikke bliver dårligere.
- Vi er naturligvis stolte over at vise et så flot resultat. Det er unikt i vores branche med en overskudgrad på 12 procent, siger Allan Kristensen.
Søger ingeniører for at bevare forspringetSidste år gennemførte Howden en større fyringsrunde, hvor man måtte lade 26 medarbejdere gå. I dag er der 122 ansatte, og lige nu leder man med lys og lygte efter tre-fire kvalificerede ingeniører til projektledelse og udvikling.
- Vi ønsker at bevare vores teknologiske forspring, og det kræver dygtige medarbejdere. Men de kan være svære at finde, siger Howden-direktøren.
Ny stor ordre til IndienAllan Kristensen har netop underskrevet en aftale om levering af i alt 12 store ventilatorer til Indien.
En aftale, der sikrer arbejdspladser i Næstved, lyder det afslutningsvis fra direktøren.
