23948sdkhjf

Nye rapporter om det nationale testcenter

Miljøministeren har netop udleveret to nye rapporter om mulige placeringer af det nationale testcenter for vindmøller. Regeringen fastholder dog Østerild som bedst egnet.
Miljøminister Karen Ellemann (V) har i weekenden udleveret to nye rapporter om placering af et nationalt testcenter til Folketingets miljøordførere. Rapporterne beskriver to lokaliteter, som oppositionen har bedt om at få nærmere belyst, inden Folketinget skal træffe sin beslutning.

Kallesmærsk Hede & Ringkøbing Fjord
Det ene område er Kallesmærsk Hede, som oppositionen ønskede at få nærmere belyst, fordi stedet oprindeligt blev foreslået af vindmølleindustrien. Forslaget blev i sin tid afvist på grund af nærheden til et EF-fuglebeskyttelsesområde og Forsvarets øvelsesområde.

Det andet område er ved Ringkøbing Fjord, som oppositionen ønskede at få nærmere belyst efter anbefaling fra Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens forslag blev i sin tid afvist på grund af nærheden til Stauning Lufthavn, og fordi det ville kræve ekspropriation af mange boliger.

I de to rapporter er der redegjort for konsekvenser i forhold til fugle, skov, mennesker og anlæg.

Miljøminister: Fastholder Østerild som bedst egnet
Miljøminister Karen Ellemann håber, at rapporterne vil bidrage til et solidt beslutningsgrundlag:

- Som jeg har sagt hele vejen igennem: Politikerne skal have en tryg fornemmelse, når de træffer denne vigtige beslutning. Derfor kører jeg en åben proces, hvor vi får alle sten vendt, siger miljøminister Karen Ellemann.

- Efter regeringens opfattelse er der stadig kun én egnet placering til et stort nationalt testcenter for vindmøller, nemlig Østerild. Jeg håber, at oppositionen får samme opfattelse, når de har læst materialet, som efter min mening ikke åbner mulighed for at lave et stort nationalt testcenter for vindmøller andre steder i landet, siger miljøministeren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079