Vestas har netop modtaget en ordre fra en unavngiven kinesisk kunde på 49 MW, hvilket svarer til 58 af vindmølleproducentens V52-850 kW-møller.
Samtlige møller skal leveres i løbet af tredje kvartal 2010.
Projektet indeholder, udover levering af møllerne, også en to års service- og vedligeholdelsesaftale.
- Vi er meget glade for at denne kunde har valgt netop vores vindmøller til den givne placering, siger Jens Tommerup, direktør for Vestas China og henviser til at Guangdong-provinsen er et område, hvor Vestas allerede er repræsenteret og arbejder aktivt på at sikre udvikling og vækst.
Pr. 31. december 2009 havde Vestas mere end 2000 installerede MW i Kina.