Det er massive lokale protester samt et usikkert flertal i folketinget, der nu gør, at placeringen af et vindmølletestcenter i Østerild Plantage endnu en gang skal undersøges, oplyser dagbladet Børsen.
Og det til trods for at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag slog fast, at regeringen fastholdt Østerild Plantage som hjemsted for testcenteret.
Miljøminister Karen Ellemann har nu indviliget i at undersøge alternative placeringer for de 250 meter høje testmøller.