23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong kritiseres af forbrugerne

Energiselskabet Dong Energy kritiseres nu for at opkræve gebyr fra sine kunder, når de ønsker at skifte fra Dong til fjernvarme. Anders Eldrup forsvarer gebyr-metoden.

Når Dongs kunder i Sønderjylland ønsker at skifte fra naturgas til fjernvarme opkræver Dong et gebyr. Det kritiseres nu, men adm. direktør Anders Eldrup forsvarer metoden. Det oplyser DR Penge.

25.000 kr. for at slippe for Dong

Husejer Søren Dam i Askov i Sønderjylland kan oplyse, at han og de 70 andre grundejere i hans grundejerforening ved et skifte fra Dong til Vejen Fjernvarmeværk vil blive pålagt et gebyr på 25.000 kr. pr. hus. Og det undrer ham.

- Det er uforståeligt, at vi skal betale strafafgift for at slippe ud af Dong.

Dong forsvarer gebyret

Adm. direktør Anders Eldrup finder det ikke mærkeligt, at koncernen opkræver et beløb af kunderne, såfremt de ønsker at skifte Dong ud med anden energi-leverandør.

- Hvis ikke vi opkræver pengene, skal vi pålægge de øvrige naturgaskunder at betale for dem, der forlader skuden. Sådan er lovgivningen, forsvarer han beslutningen overfor DR Penge.

I praksis skal forbrugerne i Askov være med til at betale afdrag på Dongs gæld for de naturgasrør, som er gravet ned for 25 år siden, fuld betaling af distributionsafgiften i fem år og 40 procent af omkostningerne frem til år 2026, hvor investeringen er fuldt afskrevet.

En mindelig aftale at foretrække

I Nordjylland og København har Dong og forbrugerne fundet frem til en mindelig løsning, hvor naturgaskunderne kun kommer til at betale en femtedel af prisen ved et skifte.

Annegrete Holmsgaard (SF) undrer sig over, at Dong ikke forsøger at etablere en sådan aftale i det sønderjyske.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04