23948sdkhjf

Talenter fra Dong og A2SEA kåret

Medarbejdere fra Dong Energy og A2SEA løb med sejren, da Vindmølleindustriens største talenter 2010 skulle kåres. Fællesnævneren for de to vindere er deres evne til at tilvejebringe ny viden til branchen.
Den fire mand store jury havde en bred skare af talentfulde unge medarbejdere at vælge imellem, da Vindmølleindustriens største talenter i 2010 skulle kåres. Men to skilte sig ud, og fællesnævneren er deres evne til at tilvejebringe ny viden til branchen.

- Vi har på årsdagen i dag hørt fra flere indlægsholdere, hvordan evnen til at tænke nyt, innovere og skabe nye, omkostningseffektive løsninger er det, der vil definere morgendagens vindere og tabere blandt virksomhederne. De to talentprismodtagere fra Dong Energy og A2SEA viser med deres flotte resultater, at de er med til at skabe vindervirksomhederne, siger Jan Hylleberg.

Stor virksomhed med stort talent
I kategorien for store virksomheder vandt Klaus Baggesen Hilger, Senior Innovation Manager i Group R&D, Dong Energys Innovationscenter. Klaus er 38 år og har bl.a. en PhD fra DTU i anvendt statistik.

I begrundelsen for valget af Klaus lagde Charlotte Pontoppidan Vest, programchef CfL Center for Ledelse, vægt på, at juryen fandt ham ”visionær og en brobygger mellem erhvervsliv og forskning.”

- Klaus arbejder vedholdende på at omsætte forskning til forretning og er allerede lykkedes med at gennemføre projekter, som resten af verden kigger på, sagde Charlotte Pontoppidan Vest ved overrækkelsen af prisen.

Mindre virksomhed, men med ligeså stort talent
Som noget nyt uddeltes i år også en talentpris i kategorien for virksomheder under 250 medarbejdere.

Her blev vinderen Thomas Gellert fra A2SEA A/S, der bl.a. har en bachelor i Architectural Tecnology and Construction Management. Charlotte Pontoppidan Vest begrundede juryens valg af Thomas Gellert med følgende ord:

- Thomas har markeret sig med flotte resultater i en ung alder af blot 31 år. Han har f.eks. allerede stået i spidsen for projekter, som har dannet skole i branchen og blevet til industriel standard. Det er ganske unikt, og vi tror på, at årets vinder vil stå som en rollemodel for fremtidens ledere i vindmølleindustrien og vil kunne bidrage positivt til det syn, andre har på industrien.

Begge talentprisvindere modtager - udover titlen som årets talent(er) - en gavecheck til et lederudviklingsforløb hos CfL Center for Ledelse.

I juryen sidder:
DTU – Henrik Carlsen – Institutdirektør
IBM – Anders Quitzau – Innovationschef
Carlsberg – Steen Petersen – HR Manager
CfL Center for ledelse – Charlotte Pontoppidan Vest - Programchef
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125