Minister vil kæmpe for flere penge til energiforskning
Et nyt, dansk ord blev født på DTU’s energi- og forskningspolitiske konference i Lyngby den 11. maj: Energimilliarden.
Ordet henviser til den milliard danske kroner, som i 2010 blev afsat til dansk energiforskning, hvor de offentlige investeringer inden for dette område toppede. Siden har skiftende regeringer skåret i bevillingerne, som i dag er endt med at være halveret. Til stor bekymring for forskningsmiljøer og erhvervsliv.
Det står dog til at blive ændret. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) sagde fra talerstolen, at han vil arbejde på, at bevillingerne til energiforskningen bliver øget:
Bekymring over nedskæringer
Politikere, forskere og repræsentanter fra erhvervslivet udtrykte alle bekymring over, at bevillingerne til energiforskningen er blevet skåret så kraftigt i de senere år. DTU’s forskningsdekan Katrine Krogh Andersen sagde blandt andet:
- Der skal forskes i nyere og smartere teknologier, hvis vi skal nå FN’s mål med at begrænse den globale opvarmning til to grader, eller nå Danmarks eget mål med, at hele den danske energisektor skal dækkes af vedvarende energi i 2050.
Vigtigt med stabile investeringer
Medlem af Energikommissionen professor Jacob Østergaard fremlagde en række pointer fra kommissionens nylige anbefalinger til fremtidens energipolitik. Han understregede, at Danmarks mål med at blive et lavemissionssamfund ikke sker af sig selv:
- Der er fortsat behov for politiske initiativer. Der er et behov for øget offentlig finansiering af forskning, så den danske styrkeposition inden for udvikling af energiteknologi kan fastholdes og udbygges. Samtidig skal kontinuiteten sikres, og ’stop and go’ i bevillingerne skal undgås. Det har alvorlige konsekvenser for et forskningsmiljø. Det tager ti år at opbygge et sådan område, stabilitet er utrolig vigtigt, sagde Jacob Østergaard.
Nedskæringer har virksomhedernes opmærksomhed
Faldende bevillinger til energiforskningen er også noget, virksomhederne er opmærksomme på, kunne Torben Hvid Larsen, Chief Technical Officer, MHI Vestas Offshore Wind fortælle:
- Når vi kigger ud over landets grænser, kan vi se, at Tyskland og Spanien investerer kraftigt. Vi overvejede da kraftigt, om Vestas skulle flytte, sagde Torben Hvid Larsen, der også udtrykte støtte til Energikommissionens anbefalinger om bl.a. at øge bevillingerne til energiforskningen:
- Det er vigtigt, at forskningen bliver tilført dén energimillard. Det er det, der skal drive Danmark til at være førende.
Om Energi- og forskningspolitisk konference på DTUDTU's Energi- og forskningspolitisk konference fandt sted den 11. maj i Lyngby.
Følgende talte ved konferencen:
I paneldebatterne deltog desuden: Christian Poll fra Alternativet, Mette Annelie Rasmussen fra Radikale Venstre, Thomas Danielsen fra Venstre, Jens Joel fra Socialdemokraterne, Christian Peter Ibsen fra Concito og Tore Duvold fra Innovationsfonden. |
Kilde: DTU