23948sdkhjf

Usynlige solceller i tag og facade kan disrupte markedet

Onsdag i sidste uge åbnede Tesla for forbestillinger af sit nye 'usynlige' solcelletag. Gigantens indtog på markedet hilses velkomment hos danske Gaia Solar, som allerede har et lignende produkt i sortimentet i form af de kvadratiske solcellepaneler i serien ”GS Integra Line SP”, der er tilpasset Stenis tagløsning Protego.

- Vi synes, det er meget positivt, at så stor en spiller som Tesla går ind på markedet for integrerede solceller, fordi det skaber en masse opmærksomhed omkring solenergi, siger administrerende direktør Sigurd Leth og uddyber:

- Tesla har før vist, at de kan ændre folks opfattelse af, hvad der er smart. Sådan har de ændret på markedet for elbiler. Og de vil kunne være med til at ændre på, hvordan vi ser på byggematerialer i dag.

I lighed med Apple er Teslas ambition at sælge appellerende produkter på et marked, hvor æstetik ellers ikke tidligere har domineret. Ved at ’forklæde’ solcellerne som tagsten vil Tesla gøre solceller tiltrækkende og smarte.

- I fremtiden skal et hvert tag være smukt, og de skal alle producere elektricitet. Prissætningen skal komme ned yderligere for at gøre denne vision til virkelighed. Men det er ikke så langt væk, og prisen på både batterier og solceller fortsætter med at falde, da disse industrier stiger globalt, vurderer Sigurd Leth.

Gaia Solar leverer aktuelt integrerede solceller til et tag på hele 5.000 kvadratmeter på Dansk Blindesamfunds konferencecenter i Fredericia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109