23948sdkhjf

Første spadestik til Energiens Scene taget

Danmark eksporterer energiteknologi for milliarder, slår verdensrekorder med vindmøller og er et stærkt, grønt brand i resten af verden.

Det er baggrunden for, at Folkemødet på Bornholm og energibranchen nu etablerer Energiens Scene, der bliver et helt nyt område på Folkemødet, som skal være centrum for energidebatten til sommer.

- Vi vil som Folkemøde gerne prøve nye typer samarbejde af og vil meget gerne skabe nogle forskellige områder. Vi er rigtig glade for, at energibranchen har grebet muligheden med os og vil være med til at teste ideen og konceptet af, siger Mads Akselbo Holm, direktør for Folkemødet.

– Bornholm er med helt fremme, når det kommer til grønne løsninger og test af fremtidens vedvarende energisystemer. Her på øen er vi blandt andet med i forsknings- og udviklingsprojekter, der involverer flere tusinde bornholmere, og som har skabt international opmærksomhed. Vi skaber nu sammen med Dansk Energi og Folkemødet et helt nyt koncept, der sætter endnu mere fokus på grøn energi og klimaet, og som samtidig er et koncept, der i den grad støtter op om folkemødet her på Bornholm. Det er jeg rigtig tilfreds med, siger Rasmus Sielemann Christensen, der er direktør for Bornholms Energi & Forsyning.

-  Vi glæder os til at være med til at skabe et rum for den folkelige debat om energi, som danner rammen om et bedre og grønnere liv for danskerne. Der er allerede en kæmpe interesse for debatterne på scenen, og vi glæder os i den grad til premieren til sommer, siger Lars Aagaard, der er adm. direktør i Dansk Energi.

Det er Folkemødet, Bornholms Energi & Forsyning og Dansk Energi, der danner partnerskabet på energiområdet. De tre partnere har stukket spaden i jorden den 11. maj foran Nordlandshallen i Allinge som en markering af samarbejdet, der løber af stablen under Folkemødet.

Medarrangørerne på Energiens Scene er: DI Energi, Concito, Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd, Olie Gas Danmark, Vindmølleindustrien, State of Green, DI Byg, Clean, Klimarådet og DONG Energy.

Artiklen er en del af temaet Folkemødet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189