23948sdkhjf

Hofor etablerer havvandskammer til fjernkøling

Hele 99,97 procent af tiden strømmer det kolde vand fra Hofors to kølecentraler i Adelgade og Tietgensgade ud til kunderne.

I takt med, at stadig flere store ejendomme i København vælger at tilslutte sig den CO2-venlige fjernkøling, er der blevet behov for at udvide kapaciteten, så produktionen kan følge med.

-  For at udnytte kølecentralen i Adelgade maksimalt har vi nu bygget et havvandskammer ved molen for enden af Sankt Annæ Plads. Der er tale om en større investering, men den vil også sikre en både mere effektiv og endnu grønnere produktion af fjernkøling mange år frem, forklarer Henrik Lorentsen Bøgeskov, der er chef for fjernkøling hos Hofor.

Lige nøjagtig hvor stor en investering, der er tale om er det ikke lykkedes Energy Supply at få oplyst, men den har været stor nok til havvandskammeret har øget effekten af kølecentralen i Tietgensgade med 21 MW til 46 MW. 

5.715 kW nye kunder
Alene i 2016 er der tilsluttet 5.715 kW nye kunder, hvilket betyder, at udbygningen af køleproduktionen i kølecentralen derfor skal bruge mere havvand. For eksempel er Arp-Hansens Nye Hostel ved Vesterport, det gamle Post & Telemuseum, og Ingeniørhuset (IDA) kommet til som fjernkølingskunder i år.

- Tidligere sugede kølecentralen havvandet direkte ind fra havnen, men med det nye kammer vil vandet blive filtreret og pumpet ind til centralen. Det gør, at centralens mange maskiner vil kunne yde deres absolut bedste, idet vandmængden ved tryk kan forøges væsentligt i fht. en tilsvarende ledning, hvor vandet suges, slutter Henrik Lorentsen Bøgeskov.

Facts om havvandskammeret:

Øget produktion: leverance af 46 MW effekt.
Max effekt: 3.700 m3 i timen.
Størrelse: 202 kvadratmeter og 10 meter højt.
3 kamre – to vandfyldte og et tilstødende med ledninger og pumper.
Hvert kammer rummer cirka 300 m3.
Hovedrør er Ø 900 mm.
Vedligehold:
Havvandsledningen kan renses med en ”gris”, mens kølecentralen stadig er i drift. Det tog tidligere cirka tre uger at rense når én kølecentral kunne klare den samlede effekt og den anden kølecentral var ude af drift. Nu kan begge kølecentraler renes samtidig i drift.

10 luger langs hele havvandsledningen sikrer, at komponenter kan udskiftes, og der kan foretages vedligeholdelsesarbejde, uden at der skal graves op.
Høj forsyningssikkerhed:
Indtag er etableret 5 meter under normal vandstand, så der altid er vand i kammeret uanset udsving i vandstanden.
Nødpumper, ekstra pumper, transformere, ventiler, bypas, spjæld til havnen og imellem de forskellige kamre sikrer kammeret mod oversvømmelser.

Artiklen er en del af temaet Fjernkøling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1