23948sdkhjf

Her er vinderne af Danish Design Award

Et pumpesystem, et forudbetalt solenergisystem og en CO2-neutral løsning til opvarmning er blandt vinderne.

Grundfos, GoMore og noma var blandt vinderne mandag aften, da H.K.H. Kronprins Frederik overrakte dette års Danish Design Award-trofæer til designere og virksomheder bag værdiskabende danske designløsninger i 13 kategorier på tværs af forretning, samfund og individ og særpriser.

- Det er en stor glæde at kunne præsentere dette års stærke felt af vindende, danske designløsninger. Fra originalt, værdiskabende design til industri og sundhedssektor over visionære svar på samfundsudfordringer som integration og behovet for bæredygtighed - og til genialt design af services og unikke oplevelser. Dertil kommer, at vinderne er kåret ud fra et helt imponerende felt af finalister. At vi i Danmark ubesværet kan levere fremragende design både på kvalitet og med så stor mangfoldighed i løsninger og koncepter vidner om, at dansk design står uhyre stærkt - og at design vitterlig er en dansk styrkeposition, siger Henrik Sølje Weiglin, direktør for Design Denmark, den danske designbranches organisation.

Energiløsninger blandt vinderne
I kategorien Save Money vandt Alpha3 fra Grundfos: Én pumpe. Én måler. Én app. Til sammen udgør de Grundfos’ nye Alpah3-system, som gør det lettere og mere effektivt at regulere varmesystemer og sikre endnu bedre varmeøkonomi for forbrugerne.

I kategorien Daily Life vandt M-PAYG Solar Home System - et forudbetalt solenergisystem, der giver lavindkomsthusholdninger i udviklingslande adgang til solenergi via små mobile ratebetalinger på kun 35 kr./måned. Et deleøkonomisk og visionært designprojekt, der både tager klimakrisen og de store udfordringer med ustabil strøm i udviklingslandene seriøst og skaber store forandringer i hverdagen for de involverede.

I kategori Clean Solutions vandt Powered by You 2.0. En enkel, billig og fuldstændig CO2-neutral løsning til opvarmning, der udnytter varmeenergien i spildevand. Den ambitiøse designløsning er realiseret på et kollegie i Kolding, der nu opvarmes 100 procent med energien fra beboernes spildevand.

Gaia Solar og Bjarke Ingels slået på målstregen
I kategorien Clean Solutions var både Bjarke Ingels, Gram Kommercial og virksomhederne Gaia Solar og Steni nominerede. Men de måtte altså se sig slået af Blue Kolding og løsningen Powered by You 2.0.

Også i kategorien Save Money måtte Gaia Solar og Steni vinke farvel til førstepladsen. Her var det Grundfos’ Alpha-3-system, der faldt i juryens smag.

De andre vindere

I kategorien Employment Growth vandt Acarix Cadscor System, som muliggør en helt ny, ikkeinvasiv procedure til diagnosticering af åreforkalkninger i kranspulsåren. Systemet kan redde liv og reducerer omkostningerne ved diagnosticering.

I kategorien Message Received vandt Benefits of a Toilet, en kampagnefilm, der er en del af medieinitiativet WHY WOMEN? fra The Why Foundation, som søger at skabe opmærksomhed om de udfordringer, som kvinder og piger lever med. Filmen bruges i dag som undervisningsmateriale og skaber opmærksomhed om et overset problem for særligt piger og kvinder i udviklingslande.

I kategorien Share Resources vandt GoMore - på én gang et fællesskab og et marked for delebiler. Deleøkonomi-løsningen sætter bilister i kontakt med hinanden, hjælper dem til at spare penge og gør køreturen mere miljøvenlig og social.

I kategorien Better Work vandt Sideways Adjustable Toilet fra Pressalit A/S - et toilet, som kan flyttes sidelæns og som er udviklet for at lette tilværelsen for både brugere og hjælpere i handicap- og ældresektoren og giver bedre betingelser for både brugere og hjælpere i handicap- og ældresektoren.

I kategorien Feel Good vandt CasusGrill - et redesign og en grøn transformation af
engangsgrillen i aluminium. Fremstillet af bæredygtige materialer uden brug af metal. Mere effektiv, mindre affald og sikrere i brug. En charmerende følgesvend, der i højere grad udtrykker nøjsomhed og kærlighed til naturen end high tech macho-grill med røde oksebøffer.

I kategorien Better Learning vandt EyeJustRead - et innovativt pædagogisk system, der sporer elevens øjenbevægelser under læsning for at støtte lærer og elev i at forstå og styrke elevens læsefærdigheder. Et superanvendeligt tool, der kan være starten på en lille revolution for de knap 15 procent af befolkningen, der oplever problemer med læsning. 

I kategorien Healthy Life vandt Path Feel fra Walk With Path Limited - en indlægssål, der
gennem aktiv feedback giver brugeren føling med underlaget. Path Feel er udviklet til ældre og andre, der har problemer med balancen. Den særlige lasersål til Parkinson-patienters sko har potentiale til at forbedre livskvaliteten for de 10 millioner mennesker, der på verdensplan er ramt af sygdommen Parkinsons.

I kategorien Outstanding Services vandt VIGGA, der udfordrer køb-og-smid-væk-mentaliteten omkring børnetøj ved at tilbyde et smart og attraktivt alternativ. Ved at dele børnetøj i høj kvalitet kan VIGGA-familierne reducere miljøbelastningen med op til 80 % - og med høj kvalitet i børnetøjets design og materialer tilbyder VIGGA udover en innovativ serviceløsning også en æstetisk oplevelse.

I særpriskategorien Icon Award vandt noma - som med René Redzepi i spidsen har stået for et nytænkende, eksperimenterende regions- og sæsonbestemt køkken og i dag må betegnes som et stykke ikonisk oplevelsesdesign. Den visionære restaurant er i øvrigt kendetegnet ved evnen til innovation, også uden for gryderne.

I særpriskategorien Visionary Concepts vandt Venligbolig - et boligkoncept, der skaber
mulighed for, at boligejere og byer kan byde flygtninge velkommen i samfundet og
lokalområdet. VenligBolig er en socialt design, men det er også en velfærdsvision, som
samtænker integration, borgerinddragelse og deleøkonomi i forsøget på at løse en
presserende samfundsopgave.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094