I går blev det afgjort om selskabet Biogasol ville få det statstilskud på 76 mio. kr., der er bevilliget af Energistyrelsens EUPD-bestyrelse for et år siden.
Og drømmen om bioethnaol-produktion i Biogasol-regi lever stadig. Nicolai Zarganis fra EUPD-sekretariatet fortæller til TV2 Bornholm, at fristen til at få anlægget til at fungere er blevet forlænget, og dermed er de mange millioner igen inden for rækkevidde.
Selskabet har fået indtil 1. oktober til at bevise, at første fase i BornBioFuel er fuldt funktionsdygtig, hvilket glæder bestyrelsesformand i BioGasol Jens Christian Mathiesen.