Brian Seeberg Larsen, 46, er udnævnt som direktør for Cowis forretningsenhed Industri & Energi, der har 280 ansatte placeret overalt i Danmark, Oman og Kina, oplyser Vejle Amts Folkeblad.
Enheden Industri & Energi beskæftiger sig med opgaver inden for industri, vind, energi, olie og gas.
Brian Seeberg Larsen kommer fra en stilling som regionsdirektør for Region Midtjylland – en stilling han vil bestride sideløbende med stillingen hos Cowi.
Den nye industri- og energidirektør er kendt som en karismatisk leder og dygtig forretningsudvikler og har mange års erfaring med ledelse af projekter og forretning i industrien både i ind- og udland.