Hos Sejer Pedersen A/S i Vildbjerg høster man nu frugterne af den seneste tids hårde arbejde og hiver fire større ordrer hjem. Det skriver AOH.dk.
Vindmøllefundamenter & VindmøllevejeTo af de fire projekter befinder sig i vindmøllesektoren, hvor Sejer Pedersen har specialiseret sig i opbygning af veje til den tunge transport og udgravning til de store fundamenter.
Derfor skal virksomheden i gang med et vindmølleprojekt i Aggersund og et ved Lindøværftet, hvor 12 eksisterende møller skal udskiftes med fire nye og større møller.
Det tredje af projekterne er allerede i gang og foregår ved Vestas’ nye hovedkvarter i Skejby, hvor der skal graves ud til en 7500 m2 stor kælder og fjernes 80.000 kubikmeter jord.
Hos Sejer Pedersen A/S glæder man sig naturligvis over at have landet projekterne.
- Det er positivt at få ordrer ind først på året. Det giver en ro, også for medarbejderne, så de ved, at der er arbejde, siger Sejer Pedersen.