23948sdkhjf

Et år i konsolideringens tegn

I 2016 tog Energi Fyn endnu et skridt i målsætning om at samle Fyn i et energiselskab.

Energi Fyn-koncernen landede i 2016 et samlet overskud før skat på 105 mio. kr. og på 79 mio. kr. efter skat og minoritetsinteresser. Årets resultat ligger dermed over sidste års resultat og anses som værende tilfredsstillende.

Energi Fyn har blandt andet brugt 2016 på at konsolidere sig. I starten af året købte man elforsyningen i Faaborg og omegn af Faaborg-Midtfyn Kommune og senere på året gjaldt det otte fynske transformerforeninger. Det betyder, at man nu har over 200.000 andelshavere.

- 2016 har i høj grad stået i konsolideringens tegn. Resultatet er jeg rigtig glad for og stolt over, og ikke mindst har det været glædeligt at byde mere end 25.000 nye andelshavere velkommen til Energi Fyn. At vores fundament nu rummer mere end 200.000 fynske andelshavere cementerer blot, at Energi Fyn er fynboernes energiselskab, fortæller koncernchef Bent Agerholm og tilføjer, at koncernen dermed er nået et væsentligt skridt nærmere målsætningen om at samle Fyn til ét fremtidssikret, forbrugerejet energiselskab.

På energiselskabets repræsentantskabsmøde blev Bjarne Ivan Hansen, Cæcilie Ning Hage, Knud Bjørn og Christian Hein blev valgt til bestyrelsen, mens Carsten Carstensen og Hans Elving Pedersen blev valgt som suppleanter.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094