Tal fra Klima- og Energiministeriet viser, at elpriserne er steget siden el-markedet blev liberaliseret. Det er Enhedslistens energiordfører, der har krævet en opgørelse, skriver dagbladet Information.
Tallene viser, at priserne for små kunder er steget med107% og priserne for store kunder er steget med 60%.
Professor Frede Hvelplund, Aalborg Universitet, ekspert i energipolitik, siger om udviklingen:
- Der er nogle få store udbydere, men ingen stærk konkurrence, og markedet fungerer langt mindre effektivt end tidligere, konstaterer Hvelplund og tilføjer:
- Hvor Danmark før 1998 havde de billigste elpriser i hele Europa, er vi nu det land med de tiendedyreste ud af de 27 EU-lande.