Varmeprisen stiger med 18%
Mulighed for prioritering af geotermi
Dong Energy har netop konstateret, at Brønderslev by er opført oven på en reservoir af varmt vand. Brønderslevs borgmester Lene Hansen er positiv overfor ideen om at opvarme husene i Brønderslev med geotermisk varme. Men hverken formand Jens Arne Hedegaard eller næstformand Johannes Trudslev Pedersen fra Brønderslev Forsyning er vilde med ideen. Den er godt nok CO2-neutral men alt for dyr, lyder det. Beregninger fra 2008 viser, at et geotermisk anlæg giver en produktionspris på 270 kr. pr. MWh, hvortil kommer 60-70 kr. til den supplerende opvarmning af vand. Det giver en produktionspris på 330 kr. pr. MWh, hvor produktionsprisen i dag er 280 kr. pr. MWh. Med den geotermiske løsning ville varmeprisen i Brønderslev altså stige med 18%. Derfor foreslår de to en billigere løsning, hvor der etableres en varmeledning fra Vattenfall – det tidligere Nordjyllandsværket – der samtidig suppleres med et biogasanlæg. - Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der kan ske ændringer, så udnyttelse af den geotermiske varme får højere prioritet på grund af, at den er CO2-neutral, siger Jens Arne Hedegaard og Johannes Trudslev Pedersen til Nordjyske.dk. Kommunen planlægger en konference om mulighederne for udnyttelse af den geotermiske varme. Læs om Dong Energys fund og kommunens planer i artiklen .